søndag den 3. februar 2008

Wikipedia

Wikipedia er et community, hvor alle kan oprette deres egne artikler og/eller retter i andres. Det er vist det, man kalder frihed under ansvar. Resultatet har været en del mystiske for ikke at sige underlødige artikler, men alt i alt efterlevet princippet faktisk i langt de fleste tilfælde.
For at teste systemet afleverede jeg d. 31 januar en (meget lødig) artikel om Majstangen set i historisk perspektiv. Allerede dagen efter kom de første reaktioner: en linie om de svenske traditioner var blevet tilføjet, og jeg var blevet afkrævet en introduktion til teksten! Ingen havde tilsyneladende følt trang til at slette i teksten eller på anden måde betvivle lødigheden af artiklen. (Reaktionerne bliver måske andre nu, hvor artiklens forfatter er blevet afsløret på bloggen...).
Vores kære biblioteksvæsen er ikke voldsomt velrepræsenteret på wikien. Centrale emner som karens-cd, bogopsættere for slet ikke at tale om 23-ting, søger man forgæves efter. Måske tiden var inde til at man lagde sin selvbiografi ud..

søndag den 27. januar 2008

Fastelavn på YouTube

Ugens program lyder på filmklip på nettet - Hvor finder man dem og hvordan viser man dem på sin blog? Stads- og Lokalarkivet har lagt flere film ind på YouTube, det mest "aktuelle" ses nedenfor fastelavn ullerup - søger man på ordene finder man nemt klippet på You Tube. Søger man i stedet på tkbweb får man adgang til alle (3!) Tårnby Kommunebibliotekers videoklip på YouTube.

torsdag den 17. januar 2008

Gratis musik

Download af musik til mp3-afspilleren foregår normalt via Bibliotekernes Netmusik. Men man kan dog godt være heldig at finde gratis musik-filer uden udløbsdato!
Jeg vil her blot liste nogle enkelte eksempler:
Bryan Adams live - eller noget der ligner.
Hypno Power Nap musik.
TømrerClaus, Ingemann og meget andet.
Gratis klassisk musik

onsdag den 9. januar 2008

De sorte spejdere

Ønsker man at eksperimentere med Radiopodcast på mp3-afspilleren, er den nemmeste metode nok at besøge Danmarks Radio hjemmeside.
Lider man f.eks. af ulykkelig kærlighed til Tjenesten, klikkes blot på linket under populære podcasts - find menupunktet direkte downloads og højreklik f.eks. på Dementi fra paradise hotel og gem filen på skrivebordet.
Tilsidst kopieres mp3-filen til Media Player og synkroniseres herfra videre til mp3-afspilleren.

søndag den 6. januar 2008

Zen V Plus


Første punkt på dagsordenen for 23ting 2008 er en mp3-afspiller. Hvad er det for en størrelse, hvordan fungerer den og hvad er det så lige jeg skal bruge den til?
Nu er jeg ikke hvad man normalt forstår ved musisk, så jeg kastede mig i stedet over chancen for at optage lyden af min egen stemme. Det lød desværre ikke særlig godt - her taler jeg naturligvis alene om kvaliteten af lydgengivelsen!
Endelig er der jo også lydbøger, som man kvit og frit (og ganske lovligt) kan downloade til sin afspiller. Nedenfor har jeg listet nogle nyttige links til lydbøger. Nu snakker vi jo 23ting, så linkssamlingen er naturligvis tagget som særskilt del af min del.icio.us-konto.


onsdag den 12. december 2007

Billedmanipulation part 2.

De billeder, vi hidtil har leget med, led desværre under den skavank, at udvalget var begrænset og vi blot kunne føje en fiks tekst på. På sitet Motivator - en herlige titel der burde tale til enhver sand blogger - er der mulighed for at manipulere med egne billeder!
Når resultatet er tilfredsstillende - vær opmærksom på at det originale billede skal være af en passende stor størrelse - kan man sende det videre til Flickr. Fikst ikke?

søndag den 9. december 2007

Billedmanipulationer

På en række hjemmesider kan man designe sine helt egne slogans til billederne. Letterjames og Imagegenerator hører til de mest populære eksempler. Jeg har tidligere på denne blog udstillet den siddende præsident. Nu er vi imidlertid nået op på et helt andet kompetenceniveau (sorry, George!), og det skulle jo gerne afspejle sig i de illustrationer, vi bringer.