Dagens ord er syndikering. Det lyder farligere end det er. I praksis handler det bare om en metode til at dele nyhedsstrømme: man abonnerer på informationer fra een hjemmeside, og får så indholdet bragt over på sin egen side, pakket og klart.
Når man begynder at bruge Googlereader, bliver det hurtigt klart, at problem ikke er at hente indhold ind på sin side, men mere at sortere i den enorme mængde information, som pludselig står til rådighed. Prøv f.eks. at søge på "bibliotek" i søgefeltet under "Add subscription" og se hvad der vælter ind af muligheder.
2 eksempler på nyhedslister (også kaldet rss-feeds) fra vores egen verden er http://www.bibliotek.taarnby.dk/Arrangementer.xml, som er en liste over efterårets arrangementer og http://www.bibliotek.taarnby.dk/Netop_nu.xml, som beretter om nyheder fra biblioteket. Kopierer man den nøjagtige internet-adresse i søgefeltet, bliver man automatisk opdateret i Google Reader, hver gang der kommer nyt til.
Nyhedsstrømmen er som sagt voldsom - navnlig de store aviser er "slemme" til at spytte opdateringer ud hver 5. minut. Så gå forsigtigt til værks, og husk at man altid kan afmelde nyhedslisterne igen blot ved at klikke på Manage subscriptions.
lørdag den 10. november 2007
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar