lørdag den 10. november 2007

Igoogle - din nye designerforside

Din Igoogle-side lever sit liv indenfor Google-kontoen. Det betyder, at kun du kan se din egen igoogle-side. Det sætter naturligvis visse grænser for selvpromoveringen, men tilgengæld giver det ret store muligheder for at lege!


Når man samtidig kan have ligeså mange sider, som der er plads til på skærmen - man klikker bare på Tilføj en fane, hvis man trænger til mere plads - så er selv en forhærdet it-mand tæt ved at blive svimmel!


Selv har jeg valgt at dele fanebladene op i 3 temaer:

1. side hedder bib. 2.0. I denne gruppe kan man f.eks. placere Google Reader (metoden er enkel: tilføj indhold, søg efter gadget, skriv google reader).

2.side hedder historie. Den indeholder bl.a. "this day in history" - en daglig opdatering af verdenshistorien.

Den 3.side hedder værktøj - simpelthen, fordi kategorien hvorfra jeg henter gadgets hedder værktøj. Der finder man bl.a. spøjse ting som en tingest, der oversætter de ord, du skriver fra engelsk til kinesisk, hollandsk, portugisisk og 9 andre sprog (og tilbage igen!).

Alle disse muligheder står til rådighed, blot man klikker på tilføj indhold.




Ligesom man kan lave sine egne rss-feeds, så kan man (med lidt teknisk snilde og adgang til en webserver) også lave sine egne googlegadgets:


Pia Jepsen har således lavet et meget fikst søgefelt til biblioteksbasen. Vil man have det lagt ind som en gadget på sin igoogle-side, klikker man først på tilføj indhold, derefter linket til Tilføj RSS-feed og kopiere www.bibliotek.taarnby.dk/search_gg.xml ind i feltet.


Jeg selv har lavet en gadget, der linker til vores deltagerliste. Proceduren er den samme. Nu hedder linket blot http://www.bibliotek.taarnby.dk/bloggere.xml


Min beskedenhed hindrer mig næsten i at omtale, at jeg også har lavet en gadget til min egen blog (http://www.bibliotek.taarnby.dk/gadget.xml - hardcore fans only!)

Ingen kommentarer: