torsdag den 6. december 2007

Synliggørelse af biblioteket

Som ansatte på et bibliotek er vi sjældent i tvivl om lødigheden og værdien af de tilbud, vi stiller til rådighed for vores brugere. Desværre viser det sig stadig oftere, at de selvsamme brugere, når de bliver spurgt, har en - i vore øjne - stærkt forenkelt ja nærmest gammeldags opfattelse af de skatte, biblioteksverdenen rummer. Hvad er der gået "galt", og hvorfor har vi så svært ved at holde trit med brugernes behov? Er det i virkeligheden vores selvforståelse, der er gammeldags, når vi nu ikke kan få dem til at forstå, at vi faktisk håndterer andet end bøger på et bibliotek! Og hvem er de iøvrigt?
Ovenstående er blot et lille udpluk af de eksistentielle sprøgsmål, som idag blev diskuteret ved et miniseminar i Gentofte om bedre branding af Folkebibliotekerne. Problemstillingerne var mange, men det samme gjaldt heldigvis også buddene på, hvordan vi bliver (endnu?) bedre til at markedsføre os selv. Til at anskueliggøre den opgave, vi står overfor, er følgende videoklip nok mere sigende end mange ord. Vi blev præsenteret for klippet ved seminaret, og jeg haster naturligvis med at dele det med mine medbloggere.

En sidste kommentar til klippet skulle lige være, at denne bibliotekar tydeligvis endnu ikke er blevet præsenteret for 23ting! For hvad er 23ting, hvis ikke synliggørelse af biblioteket? I første omgang i kraft af, at de ansatte stifter bekendskab med informationssamfundets seneste webteknologier; på længere sigt ved at de selvsamme teknologier bliver en del af det virtuelle bibliotekstilbud.

4 kommentarer:

Maria sagde ...

Den grønnæsede bibliotekar skulle bare have henvist den meget grønne låner til FLØ,- der kunne de stort set imødekomme alle ønskerne :)

Carsten Bo Vilhelmsen sagde ...

Sandt nok, ihvertfald indtil fornylig. Nu står det vist mest på våde varer!

Anonym sagde ...

Hej Carsten,
Jeg kan simpelthen ikke finde det sted, hvor jeg ændrer mit afsendernavn, når jeg lægger kommentarer på min egen blog. Altså når jeg skriver nu, står der lauras blog said. Ikke så fedt. Jeg prøver lige at se, om jeg kan ændre det her på din.

det virker... tilbage på min egen og se om det har nogen indflydelse der.

Anonym sagde ...

ja lige bortset fra at man så ikke får linket til min blog... Nå det må jeg plage dig med på mandag. God fredag og god fest.